Information om denne video
Underviser: Thomas Mørch Iversen Video: 11:50 Lektion nr. 16 af 36
I denne videolektion skal vi se på, hvordan du ved hjælp af seo-værktøjet “ahrefs” kan analysere dine konkurrenter og finde ud af, hvor de f.eks. får links fra. Vi skal også se, hvordan du via ahrefs kan se hvem dine nærmeste konkurrenter er og hvilke søgeord de har fokus på.
I videoen bruger vi gratis-versionen af ahrefs, så du behøver ikke at købe værktøjet for at kunne være med i videoen. Ahrefs kan faktisk sagtens bruges i gratis-versionen, så for mange er det helt fint ikke at opgradere til den betalte version. Sidder du dog i en større virksomhed, hvor der er budget til gode SEO-værktøjer, så er dette klart et værktøj, der kan anbefales at investere i, da det virkelig kan give dig værdifuld indsigt i dine konkurrenter og for så vidt også din egen side.
Har du spørgsmål til ahrefs, så svarer vi gerne på dem i kommentarsporet nedenfor.
I næste video skal vi se på endnu et SEO-værktøj, som kan hjælpe dig med at holde styr på, hvordan det egentlig går med det SEO-arbejde du har udført. Har det båret frugt eller har det været spild af tid? Det kan du finde du af med det værktøj, som vi gennemgår i den næste video.
Hej, det er vist historie med en gratis version. Nu kan man prøve 7 dage for 7 dollars, og herefter 99 dollars pr måned.
Ja det tilbud kører de desværre ikke med mere. Jeg vil dog stadig anbefale at prøve programmet af, måske bare en måneds tid. Det er klart pengene værd!
Lige nu koster Ahrefs koster penge, da der er ingen gratis version.
Har du et link til gratis versionen eller et andet godt alternativ?
Hej Sigvald,
Ja, Ahrefs har det desværre med hele tiden at ændre i deres tilbud, og nu har de altså valgt at fjerne den gratis version der ellers var tilgængelig. Et alternativ er https://moz.com/researchtools/ose/, hvor du kan få lov at lave 3-5 gratis opslag, før end at du skal betale for programmet.
Ellers findes der også https://www.semrush.com/, men her er jeg i tvivl om hvor gratis det er i længden.
Mvh.
Thomas