Information om denne video
Underviser: Thomas Mørch Iversen Video: 15:26 Lektion nr. 18 af 36
I denne video skal vi arbejde med WordPress. Vi skal prøve at optimere en side til et specifikt søgeord i WordPress ved hjælp af SEO-pluginnet Yoast SEO. Selvom du ikke bruger WordPress, så vil det stadig være en fordel for dig at se denne video, da den vil give dig et konkret eksempel på optimeringen af en side fra start til slut.
Har du spørgsmål til Yoast SEO-pluginnet, så er du velkommen til at stille dem i kommentarområdet herunder.
Jeg har en webshop som jeg har haft de sidste 4 år, der har haft en fin konvertering (på gode dag 10 besøg og 2 salg), men desværre et meget lille besøgstal dagligt. Så tænker at det er SEO som jeg skal have gang i. Men fordi jeg har haft den i så lang tid uden at arbejde strategisk med SEO er jeg meget i tvivl om hvad jeg bør gøre og ikke gøre, særligt ifht kort titel. Her kan jeg i Word Press se, at der er mange kategorier og produkter hvor både fokus-søgefrasen og korttitlen står tomt. Nu har jeg så på den ene kategori sat tekst ind og hurtigt fået Yoast SEO til at blive grøn (og indrømmet – så bliver jeg SÅ glad). Men nu har jeg samtidig fundet ud af at det har betydet at URL-en på samtlige produkter i kategorien er blevet ændret. Og er det nu snart? Det kan jeg ikke rigtig gennemskue, for jeg hører dig sige og læser dine øvrige kommentarer somom at man skal passe på ikke at ændre i URL-en når den har noget tid på bagen. Derudover har jeg kigget på basisindstillingen som du beskrev i starten af videoen og kan se at mine webdesignere i sin tid ikke har valgt det du foreslår, nemlig “navn på indlæg”, men har brugt indstillingen “egen struktur”. Hvor de har skrevet /blog/%category%/%postname%/ og under vare-permalinks har valgt “tilpasset basis” /produkter/%product_cat%/. Jeg er meget i tvivl om hvor meget eller hvor lidt jeg bør gå ind og ændre. Er det forfra i forhold til Google, eller kan jeg gøre nogle kunstgreb, når nu det ikke er gjort optimalt fra starten af. Jeg har i høj grad været flittig med at skrive tekster og også relevante og målrettede tekster og har forholdsvis mange produkter, så vil selvfølgelig gerne gribe arbejdet rigtigt an. Det leder mig over i mit spørgsmål nummer 2 – som handler om at mine lange tekster gør at der går en krig (særligt på mobilen) før man kommer til mine produkter. Det anfører Yoast som “rigtigt”, men jeg tænker selv det ser forkert ud og er uhensigtsmæssigt. Tænker om noget af alt min tekst skal flyttes til det felt der hedder SEO-tekst og som er helt tomt. Mit sidste spørgsmål går på hvordan jeg finder nye søgeord for hver vare når jeg f.eks. har 100 forskellige hårspænder. Er med på at jeg kan bruge søgeord som spænder, hårspænder, klemmer, clip, hårnåle, men der er altså lang vej til at finde på 100 nye søgeord. Så er det kun på kategorien at jeg bruger søgeordet hårspænder? Men hvad gør jeg så på produktniveau når jeg har over 100 forskellige? Jeg sætter lige et link ind til min hjemmeside hvis du har brug for at kigge for at forstå hvad jeg skriver. Håber det er klart nok :-) http://www.tøseriet.dk
Hej Jeanette,
Ja, du må endelig ikke ændre url, da det gør at Google ser det som en ny side, og så ryger dine eksisterende placeringer i Google. Så sørg for at lade være med at pille ved korttitlerne og hold dig til at optimere på alt det andet.
Dette gælder også din url-struktur. Lad være med at pille ved den. Når du har kørt med din webshop så længe, så er der ikke andet for end at arbejde med det man valgte til at starte med.
I forhold til dine tekster, så mener jeg at der finde et plugin eller lignende, som flytte teksten ned under dine produkter, så du kan skrive løs, uden dine produkter kommer i bunden.
Jeg tænker at din tid vil være klart bedst givet ud, at fokusere på dine produktkategorier, da det nok ikke er ret mange der søger på specifikke hårnåle.
Så sørg for at dine kategorier spiller med masser tekst, billeder, vidoer og hvad du lige kan finde på (under dine produkter) og tage så prudkterne bagefter, som måske ikke behøver 1000 ord, men måske bare 100-300.
Husk også linkbuilding!
Held og lykke med din side!
Mvh.
Hej Thomas
Tak for hurtig svar. Skal bare lige være sikker på at jeg forstår dig rigtigt. Dvs.
1) Der skal ikke påføres nogen korttitel der hvor den mangler? (Tænker dog om der er så meget at miste i forhold til Google, når jeg har så få daglige besøg, trods lange tekster mv. ).
2) Og ingen brug af søgeord på produktniveau – fordi de ikke vil kunne være forskellige. Eller hvad gør jeg?
Hej igen,
1 ) Kort-titel = din url – så den vil altid være der, også selvom du ikke manuelt har sat en. Måske det kan betale sig at ændre den, til noget mere SEO-venligt. Det kan kun du vurdere ud fra den trafik du allerede har.
2 ) Nej det var mere et spørgsmål om tid og fokus. Hvis du har nogle meget unikke produkter, som du tror folk søger specifikt efter, så kan du godt gå i krig med at skrive tekster, men som en start ville jeg fokusere på at få godt styr på kategorierne.
Mvh.
Hej Thomas
Du kommenterer vist ikke på det punkt, hvor Yoast anbefaler, at du placerer dit nøgleord i begyndelsen af din titel. Jeg mener at have hørt, at det ikke længere er så vigtigt at placere nøgleordet i begyndelsen. Kan du be- eller afkræfte dette? Det kan nemlig være en kamp at få det placeret i starten, uden at det for et menneske lyder lidt kunstigt.
Venlige hilsner
Heidi
Hej Heidi,
Jeg har personligt aldrig tænkt ret meget over, hvor mine nøgleord placeres – det er bedre at fokusere på læseren end på Google. Så længe du husker at bruge dit nøgleord eller bøjninger af det, så er det fint, og det er nok minimalt hvor meget ekstra det giver, at have det i starten af teksten.
Mvh.
Tusind tak for et verdensklasse kursus!
Spørgsmålet er stillet før, men skal lige have det uddybet lidt:
Er det en katastrofe at ændre URL selvom siden har været udgivet i wordpress? Du siger i din leksion at URL og søgeord gerne skal matche.
Min side er ~ 2 mdr gammel, og ranker nr 80 ish, og er først gået igang med SEO optimering nu her.
Så ja: skal jeg ændre URL eller lade URL forblive som den er?
pps smider lige en anmeldelse af dit kursus. Det er super informativt og let at gå til
Mvh. Martin Abild Schultz
Hej Martin,
Tusind tak for din anmeldelse – det sætter jeg pris på!
Og til dit spørgsmål…så nej… du kan sagtens skifte url, hvis det ikke er mere end 1-2 måneder siden at du siden/indlægget, specielt hvis du alligevel ikke ranker og at ændringen rent faktisk kan hjælpe dig med at ranke bedre.
Mvh.
Hej Thomas. Tak for et SUPER godt kursus, der er forklaret så man kan forstå det.
Har nu været det meste igennem og er gået tilbage for at repetere.
Jeg er imidlertid stødt på et problem. For ca. 1 uger siden fik jeg lagt en ny hjemmeside op, men har efterfølgende opdaget, at jeg er nød til at ændre URL på nogle af siderne. Kan jeg ændre som du nævner i videoen (nu hjemmesiden er så ny) eller hvordan gør jeg det?
Mvh
Anita
Hej Anita,
Dejligt, at du kan bruge kurset :-) Hvis du har tid, må du meget gerne skrive en anmeldelse af din oplevelse med supporten og kurset som helhed her: https://dk.trustpilot.com/review/nemprogrammering.dk
Hvis din side kun 1 en uges tid gammel kan du sagtens ændre url´s – Google har måske slet ikke indekseret dine sider endnu og du har ikke skabt nogle indgående links til dem – så du kan trygt ændre dem :-)
Mvh.
Thomas
Hej Sidder med videoer som er rigtig fine forklaret! Jeg har været videoerne igennem da jeg søger oplysninger og viden vedrørende redirect-viderestilling af en side jeg har ændret korttitel på!
Hilsener fra Susanne
Hej Susanne,
Du skal sandsynligvis ind og rette i din htaccess fil. Se denne guide: https://www.billig-webhosting.dk/wp/saadan-redirecter-du-domaene-og-specifikke-urls-med-htaccess/
Mvh.
Hejsa,
Kan det passe, at man på en eller anden måde, først skal godkende din hjemmeside bliver lagt ind på Google?
Jeg har nemlig gjort min hjemmeside mere og mere optimal for SEO, men jeg kan slet ikke finde den på Google.
Mvh.
Christian Jensen
Hej Christian,
Nej Google burde selv automatisk finde din side, specielt, hvis du har lavet lidt linkbuilding. Har du prøvet at Google dit domæne for at tjekke om Google har fundet din side overhoved eller blot ikke har indekseret dig på dine ønskede søgeord?
Du kan om ikke andet prøve at bede Google om at crawle din side og se om det hjælper – de her: https://support.google.com/webmasters/answer/6065812?hl=en
Hej Thomas
Jeg synes jeg måske mangler lidt omkring SEO i forbindelse med woocommerce eller evt en undervisnings video kun herom. Så måske det kunne være en ide til en kommende video eller udvidelse til advanceret wordpress.
blot forslag til udvidelse, ellers nogle kanon kurser du laver…
mvh Flemming
Hej Flemming,
Tak for din kommentar :-)
SEO på f.eks. produkter i WooCommerce fungerer meget lige som SEO på Indlæg, så man burde kunne få det til at fungerer på WooCommerce produkter ud fra denne video også, hvis man prøver sig lidt frem :-)
Men tak for feedback, det er hermed noteret, at det kunne være en idé til en ekstra video.
Hej Thomas – og foreløbig tak for et grundigt kursus.
Siden din gennemgang, er der kommet en Cornerstone Content funktion i det populære Yoast plugin.
Jeg læser både, det fortæller Google, at siden/artiklen/indlægget tilhører hjemmesidens vigtigste indhold (hvorfor de anbefaler kun at have 4-5 Cornerstone artikler), mens andre skriver, at det er et værktøj til at håndtere intern linkbuilding. Sidstnævnte giver mest mening for mig, da man vel næppe blot kan klikke et sted, og så ellers forvente at Google tillægger netop det indhold ekstra værdi.
Selvom jeg er tilhænger af learning-by-doing, kunne jeg godt tænke mig dit syn på det. Måske det er et komplekst spørgsmål, men hvordan vil du bruge den her Cornerstone feature?
Mange hilsner
Søren.
Hej Søren
Tak for dit spørgsmål, som er meget relevant og interessant.
Jeg har først selv lagt mærke til corner stone funktionaliteten nu, og har netop prøve det af for at se, hvad det egentlig gør.
Ideen bag corner stone artikler er egentlig god nok, da Google i højere grad er begyndt at fokusere på enkelte gode artikler istedet for mange artikler der rammer mange forskellige søgeord. Én rigtig god og autoritær artikel vil Google altså nu om dag hellere end gerne rangerer højt på mange søgeord istedet for at rangere mange forskellige små sider på de selv samme søgeord.
Så, cornerstone funktionen i Yoast er som jeg ser det en funktion til at hjælpe dig med at huske, hvilke sider der er dine cornerstone artikler. Ihvertfald, hvis du ikke bruger deres premium plugin, så virker det til, at det ikke er andet end en mulighed for at fremhæve dine indlæg i din oversigt, så du hurtigt kan se hvilke der er vigtige, så du selv internt kan linke til dem og måske også skaffe flere eksterne links til dem.
Den måde jeg ville bruge det på, er som Yoast selv skriver, at markere mine vigtigste indlæg (hvilket tvinger mig til at fokusere). Hver gang jeg kom på nyt indhold eller søgeord jeg vil ranke på, ville jeg så kigge mine corner stones igennem, og se om der ikke skulle være en af dem der kunne ranke på ordet istedet for at skabe nyt content.
Deres anbefaling på 4-5 corner stone artikler vil jeg taget med et gran salt, da antallet afhænger meget af hvor stor din side er. F.eks. ville vi her på NemProgrammering.dk måske have 30-40 corner stone artikler, da siden er relativt stor…
Mvh.
Thomas
Mange tak for hurtigt svar, Thomas.
Det giver god mening – særligt det med at holde fokus kontra ren iver over muligheden for at rangere bredt på mange sider.
Naturligvis en god pointe med hensyn til websitets generelle størrelse. Min personlige side er endnu ikke meget mere end 20 sider stor, men med guidelines herfra kurset og gode links over tid, kan jeg håbe på at gøre den stor, stærk og autoritær.
Endnu engang tak for et godt kursus.
Mange hilsner
Søren.