NemProgrammering.dk logo

Valg af søgeord | Strategi og analyse

SEO kursus » Valg af søgeord | Strategi og analyse # 3
Inkluderet:
Livstidsadgang
35 videolektioner
8 timers undervisning
Stil spørgsmål
Kursusbevis

Information om denne video

Underviser: Thomas Mørch Iversen   Video: 20:59   Lektion nr. 3 af 36

I denne videolektion giver vi dig en komplet step-by-step guide til, hvordan du laver en søgeordsanalyse, så du ved, hvordan du identificerer og vælger de søgeord, som er værdifulde at være synlig på i Google. Vi kigger eksempelvis på, hvor du kan finde inspiration til søgeord og hvordan du, efter du har fundet dine søgeord, fravælger de søgeordord, der ikke vil give dig den nødvendige værdi.

Der findes også søgeord, som ligner hinanden meget, og hvad gør man så lige med dem? Skal man optimere til dem alle sammen eller skal man på en eller anden måde kombinere dem? I denne video viser vi, hvordan du behandler disse søgeord udfra, hvordan Google ser på dem.

Et værktøj som gennemgås i denne video er søgeordsplanlægning i AdWords, som er et rigtig godt værktøj til at identificere nye søgeord.

Der findes forskellige strategier indenfor valg af søgeord, og i denne video skal vi se på et par stykker af dem. Det er nemlig ikke altid den mest optimale løsning at gå efter de store søgeord, som har mange søgninger. Istedet kan man fokusere på nichesøgeord, og det skal vi blandt andet se på, hvordan man gør i denne video.

Når du har set og forstået denne lektion er du klar til at gå videre til den næste video, som handler om, hvordan du opretter sider, kategorier og andre typer landingsider til dine søgeord.

Spørgsmål og kommentarer

Kun medlemmer med adgang til dette kursus kan stille spørgsmål og kommentere. Bliv medlem her!

  • Gert A. siger:

    Jeg bliver ikke rigtig klog på hvordan jeg finder søge ord, og tjekker søgeord, da google ads, som du skriver, ser helt anderledes ud.

    1. Thomas I. siger:

      Hej Gert,

      Beklager det sene svar – der er sket rigtig meget i Google Ads siden videoen blev optaget, og mit bedste råd er nok at sætte dig ned og selv finde frem til de søgeord, der er relevante for dig istedet for at bruge Google Ads. Prøv evt at kigge på dine konkurrenter eller gør det, hvor du søger på noget i Google og ser, hvilke forslag den selv kommer med. På den måde får du forslag direkte fra Google.

      Mvh.

  • Michael K. siger:

    Korrekt at Adwords nu er Google Ads.

    Husk at slette den oprettede kampagne efter oprettelsen hvis, i ikke vil have Google trækker penge på jeres kort. Min bank afviste Googles forsøg på at trække penge da jeg havde sat Max transaktions beløb ($5) på mit Mastercard.

    Thomas du burde lave en ny video der viser hvordan du opretter en Google Ads konto og derefter hvordan det bruges, nu hvor Google har opdateret Adwords.

    1. Thomas I. siger:

      Hej Michael,

      Tak for input :-)

      Vi havde faktisk en Google Ads kursus engang, men da Google Ads konstant opdateres og laves om, så er det næsten umuligt at lave et kursus, som ikke bliver forældet efter et par måneder.

      Derfor har vi på nuværende tidspunkt besluttet ikke at udbyde nye kurser i Google Ads.

      Mvh.

  • Amalie A. siger:

    Hej,
    Jeg har den sidste tid forsøgt at gøre mig klog på både SEO og Google Ads, men jeg kan ikke finde frem til hvordan du får de nøjagtige gennemsnitlige antal månedlige søgninger frem i Google Ads? Du nævner at man skal have en betalt, aktiv kampagne, men skal denne være til et vist minimumsbeløb? Jeg har pt en aktiv kampagne der står til en pris på 75kr, men når jeg går ind under søgeordsplanlæggeren får jeg altså kun ranges, såsom 10-100, 100-1t, og lignende.
    Ved du eventuelt hvorfor jeg ikke kan se de præcise tal som du viser i din video? Og hvordan jeg løser dette?
    På forhånd tak.

    1. Amalie A. siger:

      Jeg fandt selv en løsning, jeg skulle åbenbart ikke bare HAVE en aktiv kampagne, jeg skulle navigere ind i en sådan aktiv kampagne og søge efter søgeordene derinde for at se de nøjagtige tal.

      1. Thomas I. siger:

        Hej Amalie,

        Godt du fandt ud af det, og undskyld det sene svar. Fedt at du deler din løsning, det er der sikker mange andre, der kan få glæde af.

        Mvh.

  • Kim N. siger:

    https://www.nemprogrammering.dk/wp/soegeordanalyse-og-sogeordsstrategi/
    Som jeg ser det er der ikke noget som hedder AdWords.
    Siderne https://ads.google.com/ og den anbefalet side https://longtailpro.com/ er en betalings sider
    https://longtailpro.com/ kan du ikke logge ud af når du har givet dit password – mystisk?
    Har jeg forstået det forkert?

    1. Thomas I. siger:

      Hej Kim,

      Det er korrekt – AdWords skiftede navn til Google Ads for et år eller to siden. Du kan godt komme i gang med Google Ads uden at betale noget – du skal ganskevist opgive dine kort-oplysninger, men du bliver først trukket, hvis du vælger at sætte en aktiv kampagne i gang.

      Jeg bruger ikke selv Longtail Pro mere, så ved ikke hvordan deres setup fungerer idag. Desværre er der stort set ikke nogle gratis SEO-værktøjer mere, som rent faktisk kan bruges til noget, så hvis man er seriøs omkring sin SEO, så skal man hen og betale for et godt værktøj – ofte er de alle pengene værd :-)

      Mvh.

  • Knud I. siger:

    hvorfor ser siden i undervisnings video anderledes ud end den side jeg finder under google keywordplanner

    1. Thomas I. siger:

      Hej Knud,

      Kan godt se at Google har lavet lidt om i deres layout, men hvis du trykker på den der hedder “find nye søgeord”, når du vælger søgeordsplanlæggeren, så får du på samme måde som i videoen mulighed for at indtaste søgeord og få deres volumener.

      Mvh.

  • Alfred M. S. siger:

    Jeg gik for nylig in på Google Adwords og oprettede en profil, og gik igennem oprettelses – altså at lave en annonce. Jeg ville selvfølgelig ikke lave en annonce, men blot bruge keyword værktøjet.

    Google Ads havde dog aktiveret min kampagne, som var for sjov, og kørte i ca. 10 dage inden jeg opdagede det, til 150 kr. pr. dag.

    Jeg skylder lige nu Google 1600 kr. for en reklame, som ikke engang førte til noget med mig, men en eller anden tilfældig YouTube-video, jeg havde valgt.

    Pas på derude! Jeg spildte 1600 kr. på ingenting!

    1. Thomas I. siger:

      Hej Alfred,

      Det var dælme uheldigt. Og ja, man skal holde øje med sin Ads konto, ellers kan det gå galt. SEO er heldigvis “gratis”, så her kan det ikke gå galt på samme måde ;-)

      Mvh.

  • Madalina P. siger:

    Hej

    Opdateret info: adgang til Google Ads er ændret (bare så andre bliver ikke lige så frustreret som mig). Når man opretter en ny konto man skal oprette en kampagne og indtaste kredit kort oplysninger. Det tager circa 1 dage til Google godkender din annonce, så lige så snart den er oprettet kan den sættes på pause. Til at få adgang til “Værktøjer og indstillinger” man skal bruge “ekspert mode”.

    1. Thomas I. siger:

      Tak for det Madalina :-)

  • Vivi H. siger:

    Når jeg ser filmen valg af søgeord og viser om google adwords, så får jeg ikke en side op med kontrolpanelet der som i viser i filmen og så er jeg ligesom helt lost. Kan i hjælpe?
    Bedste hilsner Vivi

    1. Thomas I. siger:

      Hej Vivi,

      Funktioner er der stadig under “Værktøjer og indstillinger”, men når du trykker på “Søgeordsplanlægning”, skal du vælge enten “Find frem til nye søgeord” eller “Få data om søgevolumen og prognoser”. Her vælger du blot “Find frem til nye søgeord” og prøver at søge på det samme som vist i videoen. Dette burde give dig en rapport på disse søgeord samt en række andre.

      Mvh.

  • Anita P. siger:

    Hej Thomas Tak for fin undervisning. :-)
    Jeg har nu forsøgt at komme ind på søgeplanlægning hos Google Adwords.
    Jeg kan ikke få lov til at færdiggøre optegningen uden at skulle betale.
    Har talt med Google adword der forsøgte at hjælpe mig til at komme igennem til søgeordsplanlæggeren.
    Han kunne godt se at jeg var igang med at signe op, men kunne heller ikke får mig frem til søgeordsplanlæggeren uden at jeg skulle indtaste mit kreditkort oplysninger.
    vh Anita

    1. Thomas I. siger:

      Hej Anita,
      Det lyder som om, at du er på rette ved, og det er rigtig at du skal opgive dine kreditkort-oplysninger for at oprette en konto. Dette betyder dog ikke, at du vil komme til at betale noget, Google skal blot bruge det, hvis du en dag bestemmer dig for at betale for annoncering igennem dem.
      Så du kan godt opgive dine informationer og gennemføre oprettelsen, uden at du kommer til at betale. Det sker kun, hvis du betyder at køre kampagner i Google Ads.
      Mvh.

  • Pia H. siger:

    Hej Thomas
    Hvor er det et godt kursus, jeg er helt opslugt :-)
    Jeg har lige et spørgsmål til søgeord.
    Hvor mange søgeord skal man typisk have?
    vh Pia

    1. Thomas I. siger:

      Hej Pia,

      Dejligt, at du er glad for kurset. Hvis du vil må du gerne give det en anmdelse på vores Trustpilot: https://dk.trustpilot.com/review/nemprogrammering.dk – Her samler vi nemlig lidt på glad kunder ;-)

      Du kan egentlig have så mange søgeord som du vil, men det handler selvfølgelig om at begrænse sig, og vælge dem der giver mest mening for dig og din side. Lige som med så meget andet, kan det godt betale sig at fokusere fremfor at skyde med spredehagl.

      Husk også, at du ikke kan optimere en side til 30 vidt forskellige søgeord. Forsøg istedet at målrette én side en gruppe af 4-5 relaterede søgeord.

      Mvh.
      Thomas

  • Morten P. siger:

    Hej Thomas.

    For det første, super godt SEO kursus, jeg har været meget tilfreds :-)

    Jeg er igang med at skal kaste mig ud i SEO på min hjemmeside og er lidt i tvivl med hensyn til mine produkter og min generelle SEO i forhold til sprog valg. Mange af mine kunder/forhandlere er danske, men da jeg også har kunder i f.eks. USA og generelt vil satse på andre markeder end DK, har jeg lavet min hjemmeside på engelsk. Spørgsmålet er så, giver det mening i forhold til SEO, at f.eks. navnegive sine billede filer med dansk tekst, for også at ramme DK? eller bliver det for spredt? f.eks. kalde min ring for “Silver Trophy ring” på selve produktsiden, men navngive billede filen “sølv løve ring” da det er en ring med et løve motiv. Eller skal jeg kun køre et sprog?

    Håber mit spørgsmål giver mening.
    Mvh. Morten

    1. Thomas I. siger:

      Hej Morten,

      Dejligt at høre, at du er glad for kurset!

      Du skal helt klart holde dig til ét sprog. Det er umuligt at ranke på to sprog på samme side. Er det et .dk eller .com domæne du har? Jeg vil klart anbefale at vælge det sprog, som dit TLD passer til, da jeg aldrig har set et .dk domæne ranke specielt godt på Google.com.

      Ønsker du at ranke både på det danske og engelsk marked, skal du enten lave en separat shop (på hver deres domæne) til hvert marked eller lave en versionering på f.eks. et .com domæne. Se f.eks. hvordan proshop.dk gør det, hvor du kan vælge land oppe i højre hjørne, og hvor du så sendes til et andet domæne.

      Mvh.
      Thomas

      1. Morten P. siger:

        Hej igen, super fint, tak for svar :-)! Jeg køre med .com, så jeg må prøve at se om jeg kan skaffe mig .dk domænet også.

        1. Thomas I. siger:

          .com kan godt fungerer på dansk, se bare på http://www.wupti.com, men typisk ikke omvendt. Men når du nu har lavet din side hovedsageligt på engelsk, så er det jo oplagt at fortsætte med det på .com :-)

  • Kasper L. siger:

    Hej Thomas
    Sjovt nok sælger jeg strømper. Så, dejligt overførbar video.

    i fht longtail SEO. Indtil nu er søgeordene lagt op af sokkens brand og navn. Er det bedre at brede det lidt ud og evt kalde det [Brand]+[Sok/strømpe]? også evt resten af navnet? Og hvordan påvirker det google shopping feedet? Det skal vel i produktnavn linjen være navnet for at google tager det med i shopping?

    Eks på mit spørgsmål:
    1. Balega Strømpe Blister resist
    vs
    2. Balega Strømpe

    Mvh kasper

    1. Thomas I. siger:

      Hej Kasper,

      Når du arbejder med long tail, så vil jeg klart anbefale at få hele strømmpens navn med, så du får de de søgninger med som sikkert har den bedste konvertering. Folk der søger meget præcist, f.eks. efter Balega Strømpe Blister resist, har nok mere eller mindre besluttet at det er det de vil købe, og derfor skal du selvfølgelig kunne blive fundet på det.

      I forhold til dine søgeordseksempler, kan du vel godt bruge begge. Den “Balega Strømpe” kunne vel bruges i en kategori (giver at i har flere Balega Strømper), og så kalde kategeorien “Balega Strømper”. Den anden “Balega Strømpe Blister resist ” er selvfølgelig et produkt som dette søgeord ligger på.

      Jeg er ikke ekspert i Google Shopping feed, her skal du over til Patrik og AdWords Kurset, men jeg vil da mene, at Google shopping fungerer bedst, hvis du bruger det fulde produkt navn.

      Mvh.

  • Anitta N. siger:

    Hvorfor kan jeg ikke komme på lektion 3 SEO når jeg har betalt?

    1. Thomas I. siger:

      Hej Anitta,

      Det burde du også, men det kan godt være at din browser har cachet siden, hvilket betyder, at du får vist siden som om du ikke er logget ind, selvom du i virkeligheden er det.

      Når du står på siden prøv at rydde din cache ved at trykke ctrl + f5 nogle gange. Hvis dette ikke virker, så prøv manuelt at rydde din cache i browseren og log så ind igen. Du kan teste om det er cachen den er gal med ved at logge ind via en anden browser. Hvis det virker her, er det fordi siden er cachet i den anden browser.

      Lad mig video om du kan få det til at virke :-)